Forberedelse til generhverv
Hvis du har mistet dit kørekort eller skal op til en kontrollerende køreprøve er der nogle ting som skal forberedes. Der skal oprettes de nødvendige papirere/dokumenter, som derefter skal godkendes og der skal betales stempelafgift.
Første skridt er, at skal du have en indkaldelse til en kontrollerende køreprøve fra Færdselsstyrelsen. Denne kommer enten automatisk fra Færdselsstyrelsen, eller du skal selv ansøge dem. Der vil gå et stykke tid fra din forseelse til du får din indkaldelse.
Hvis du er blevet indkaldt til en kontrollerende prøve, hvor du ikke har mistet dit kørekort ubetinget, vil du automatisk få tilsendt en “Indkaldelse til kontrollerende køreprøver” fra Færdselsstyrelsen, som herefter skal omkring Borgerservice for godkendelse.
Hvis du har mistet kørekortet ubetinget skal du selv kontakte Færdselsstyrelsen og bede dem om at sende dig de nødvendige dokumenter, så du kan komme igang med generhvervelsen. Du skal ringe til Færdselsstyrelsen på 72 21 88 99.
Når du har fået det nødvendige fra Færdselsstyrelsen, skal du så have oprettet og godkendt dokumentet “Ansøgning om kørekort” også kaldet P23.
Der skal også betales stempelafgift på kr. 1.170,- (en afgift til færdselsstyrelsen for afholdelse af din teoriprøve og praktisk køreprøve).
Da det vil være oplagt at komme til teoriprøven, lige efter et weekendkurset, vil det være en fordel, at få alle papirer og godkendelser og betaling på plads, samt få booket en teoriprøve, inden du starter på undervisningen. Således du ikke risikere, at der går uger elle måneder inden du kan komme til prøve.
Hvis der har været alkohol eller stoffer indblandet i din betingede, eller ubetingede frakendelse af kørekortet, så skal du gennemføre et ANT-kursus så du kan få et ANT-bevis, der så skal indleveres til Borgerservice sammen med din P23. Borgerservice administrere ANT-kurser, så du skal tilmelde dig der.
Brydes køreskole ejes af undertegnede, og det er mig der står for den daglige undervisning, både teoriundervisningen og i praksis. Jeg har kørt bil og motorcykel siden jeg var 18 år, blev uddannet kørelærer i år 1998, hvorefter jeg opstartede Brydes Køreskole. Derudover er jeg uddannet værktøjsmager og laborant.
Kontakt os
Brydes Køreskole
Strandkærvej 39, 8700 Horsens
Tlf.: +45 20 13 00 84
Email: brydes@brydes.dk
CVR: 2607 2409